Det er det spørgsmål, vi oftest får stillet, og det, der sjældent bliver besvaret ordentligt nogen steder: hvad koster en legeplads egentlig? Det ærlige svar er, at der ikke findes én pris – og at enhver, der giver et tal uden at have set arealet, gætter. Prisen afhænger af redskabernes faldhøjde, af valget af faldunderlag og ikke mindst af, hvad der gemmer sig under overfladen på grunden. Men det gør ikke spørgsmålet mindre relevant, for uden et realistisk udgangspunkt er det svært at søge en bevilling eller vurdere, om et tilbud er rimeligt. Derfor har vi i stedet samlet det, der faktisk kan siges noget om: hvilke faktorer der driver prisen, hvordan budgettet typisk fordeler sig, og hvad der oftest får et projekt til at sprænge rammen.
Hvad afgør prisen på en legeplads?
Prisen på en legeplads spænder bredt, fordi et anlæg kan være alt fra tre redskaber på et fællesareal til et samlet legelandskab i en bypark. Frem for at gætte på et tal er det mere brugbart at kende de faktorer, der flytter budgettet – for de er de samme fra projekt til projekt, og de kan vurderes, allerede inden der er tegnet noget.
Vi angiver bevidst ikke faste enhedspriser her. Legepladser leveres i praksis som et samlet projekt, hvor redskaber, faldunderlag, jordarbejde og montage hænger sammen, og et løsrevet tal for en enkelt post vil sjældent svare til det, projektet ender med.
Vejledende kan vi dog sige, at et mindre nærområdeanlæg ofte lander i spændet 150.000-400.000 kr., mens større skole- og parkanlæg typisk koster mellem 0,5 og 3 mio. kr. Spændene er brede med vilje, for de dækker over meget forskellige projekter – men de er brugbare som første pejlemærke, når en bevilling skal søges, eller et budget skal meldes ind. Det endelige tal kommer i et konkret tilbud ud fra jeres areal og jeres ønsker.
Alle beløb er ekskl. moms og dækker den samlede leverance: redskaber, faldunderlag, jordarbejde og montage. Et tilbud, der kun rummer redskaberne, kan se markant billigere ud, men flytter blot udgiften til en anden post i budgettet.
| Faktor | Betydning for prisen | Hvorfor |
| Redskabernes frie faldhøjde | Stor | Jo højere der kan faldes, jo større krav til underlagets stødabsorbering – og jo dyrere bliver kvadratmeteren faldunderlag. |
| Valg af faldunderlag | Stor | Forskellen mellem løst og fast underlag er markant. Fast underlag koster mere at anlægge og næsten intet at passe. |
| Grundens tilstand | Stor og svær at forudse | Blødbund, gamle fundamenter, dræn eller bortkørsel af jord kan blive en post, der ikke fremgår af noget produktkatalog. |
| Areal | Middel | Større flader giver skalafordele på faldunderlag og montage, men øger totalen. |
| Aldersspænd | Middel | Flere aldersgrupper kræver flere zoner og flere redskabstyper – og dermed mere areal. |
| Krav om tilgængelighed | Middel | Skal anlægget kunne tilgås med hjul, peger det mod fast underlag på de relevante arealer. |
| Tidsplan | Lille til middel | Meget korte frister kan begrænse valget af leverandører og produkter, fordi produktionstiden ikke kan presses. |
Tabellen erstatter en egentlig prisliste. Legepladser leveres som samlede projekter, hvor posterne hænger sammen, og et løsrevet tal for én post svarer sjældent til det, projektet lander på. CADO giver altid et konkret tilbud ud fra det enkelte projekt.
Sådan fordeler budgettet sig
En af de mest almindelige fejlantagelser er, at legepladsens pris i det store hele er prisen på redskaberne. I praksis udgør redskaberne sjældent mere end omkring halvdelen af budgettet. Faldunderlag og jordarbejde fylder en stor del, og det er også her, de ubehagelige overraskelser plejer at opstå, fordi omfanget først kan fastlægges, når arealet er undersøgt.
Fordelingen herunder er et typisk billede for et mellemstort anlæg. Den varierer med projektet – et anlæg med helstøbt gummi under høje klatreredskaber flytter markant vægt over på faldunderlaget, mens et naturanlæg på fast, plant terræn trækker den anden vej. Som pejlemærke er den mere brugbar end en totalpris, fordi den kan bruges til at vurdere, om et tilbud hænger sammen.
| Budgetpost | Typisk andel af totalen |
| Legeredskaber | ca. 50-60 % |
| Faldunderlag | ca. 20-25 % |
| Jordarbejde og montage | ca. 15-20 % |
| Projektering og rådgivning | ca. 5-10 % |
Faldhøjden og grunden – de to store variabler
Den frie faldhøjde på redskaberne er den enkeltfaktor, der påvirker totalen mest. Jo højere der kan faldes, jo større krav stiller EN 1177 til underlagets stødabsorbering, og jo dyrere bliver kvadratmeteren. To anlæg med samme antal redskaber kan derfor ligge hundredtusinder fra hinanden, alene fordi det ene har et højt klatretårn.
Grundens tilstand er den anden store variabel. Skal der køres jord bort, håndteres blødbund eller etableres dræn, kan jordarbejdet alene løbe op i en post, der ikke fremgår af noget produktkatalog. Vi anbefaler derfor altid, at arealet vurderes på stedet, før budgettet meldes ind – det er billigere at vide det i august end at opdage det i marts.
Tre ting der oftest sprænger budgettet
Når et legepladsprojekt ender dyrere end forventet, er det sjældent redskaberne, der er skyld i det. Det er som regel én af disse tre.
- Faldunderlaget blev valgt til sidst: Underlaget skal matche hvert redskabs frie faldhøjde. Vælges redskaberne først og underlaget bagefter, kan kravet tvinge jer over i en dyrere type, end budgettet var lagt efter.
- Jordarbejdet blev ikke undersøgt: Blødbund, gamle fundamenter eller manglende afvanding opdages ofte først, når gravemaskinen står der. En forudgående vurdering af arealet koster lidt og sparer typisk meget.
- Driften blev ikke regnet med: Anskaffelsen er én post, men eftersyn, reservedele og vedligehold af faldunderlaget løber videre i hele anlæggets levetid. Regnes de ikke med fra start, dukker de op som en uventet driftsudgift år to.
Fra budget til realistisk anlæg
I praksis arbejder vi lige så ofte den anden vej rundt: I har et beløb, og så finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre inden for det. Det er ofte en bedre proces end at tegne drømmeanlægget først og skære ned bagefter, fordi prioriteringen så sker bevidst frem for i sidste øjeblik.
Hos CADO rådgiver vi om, hvor pengene giver mest leg pr. krone – hvilke redskaber der bliver brugt mest, hvor faldunderlaget kan være enklere, og hvad der med fordel kan udskydes til en etape to. Vi leverer både redskaber, faldunderlag og montage, så budgettet kan holdes samlet ét sted i stedet for at blive fordelt på flere leverandører med hver sin uklarhed om, hvem der står for hvad. Og vi giver altid et konkret tilbud ud fra det enkelte projekt frem for en listepris, netop fordi de to sjældent ville ligne hinanden.
Spørgsmål og svar om budget og pris
Hvad koster en legeplads?
Det afhænger af areal, redskaber og faldunderlag. Vejledende ligger et mindre nærområdeanlæg ofte på 150.000-400.000 kr. ekskl. moms, mens større skole- og parkanlæg typisk koster 0,5-3 mio. kr. Faldunderlag og jordarbejde fylder en stor del af budgettet. Spændene er brede, fordi de dækker meget forskellige projekter, og vi giver derfor altid et konkret tilbud ud fra det enkelte projekt.
Hvorfor oplyser I ikke faste enhedspriser?
Vi oplyser gerne vejledende spænd, men ikke faste enhedspriser. Et løsrevet tal for en enkelt post ville sjældent svare til det, projektet lander på, fordi redskaber, faldunderlag, jordarbejde og montage påvirker hinanden – og især grundens tilstand kan flytte budgettet betydeligt. Et prisoverslag baseret på et areal og en ønskeliste er til gengæld hurtigt lavet og reelt brugbart.
Hvorfor kan to tilbud på den samme legeplads være så forskellige?
Fordi de sjældent dækker det samme. Et tilbud kan omfatte redskaber alene, mens et andet også rummer faldunderlag, jordarbejde, montage og bortkørsel af overskudsjord. Bed altid om at få specificeret, hvad der indgår, og hvad I selv skal stå for – det er dér, forskellen som regel ligger.
Hvor stor en del af budgettet går til faldunderlag?
Typisk omkring en femtedel til en fjerdedel af totalen, men andelen stiger markant med redskabernes frie faldhøjde. Et højt klatretårn stiller større krav til underlagets stødabsorbering efter DS/EN 1177, og det slår direkte igennem på prisen. [ANDEL VERIFICERES AF CADO]
Kan man bygge en legeplads i etaper?
Ja, og det er ofte en fornuftig løsning, når budgettet ikke rækker til det hele på én gang. Det kræver dog, at helhedsplanen ligger fast fra start, så faldunderlag, afvanding og sikkerhedszoner er tænkt igennem for det færdige anlæg – ellers bliver etape to dyrere end nødvendigt.
Hvad koster det at drive en legeplads om året?
Driften omfatter eftersyn, reservedele, vedligehold af faldunderlaget og løbende udskiftning af sand eller flis. Posten overses ofte i anlægsbudgettet, men løber videre i hele anlæggets levetid. Vi anbefaler at regne driften med fra start, så den ikke dukker op som en uventet udgift år to.
Kan vi søge fonde eller puljer til legepladsen?
Det er en mulighed, især for boligforeninger, institutioner og foreninger. Flere fonde støtter aktive uderum og fællesarealer. Vi hjælper gerne med at beskrive projektet og dokumentere anlægget, så materialet kan indgå i en ansøgning.
Hvornår skal budgettet være på plads, hvis anlægget skal stå klar til foråret?
Som tommelfingerregel bør beslutningen være truffet i efteråret. Der skal være tid til udbud eller tilbudsindhentning, projektering, produktion og montage, og anlægsarbejdet kan sjældent udføres i frostperioder. Starter processen først i det nye år, bliver forårsindvielsen ofte til en sommerindvielse.
Skal vi regne på jeres projekt?
Har I et areal og et beløb, giver vi gerne et konkret bud på, hvad der kan lade sig gøre inden for rammen. Kontakt CADO.dk for en uforpligtende snak om budget, faldunderlag og prioritering. Vi hjælper jer gerne hele vejen fra første overslag til afleveret anlæg.