Faldunderlaget er den post i legepladsbudgettet, der oftest bliver besluttet til sidst og fortrudt først. Det skyldes sjældent, at nogen har valgt forkert med vilje – det skyldes, at underlaget bliver behandlet som en praktisk detalje, når redskaberne allerede er valgt, i stedet for som den tekniske forudsætning det faktisk er. Underlaget skal nemlig matche hvert enkelt redskabs frie faldhøjde, og det krav kan ikke forhandles ned bagefter. Samtidig er forskellene mellem typerne større, end de fleste regner med: ikke bare på anlægsprisen, men på drift over ti år, på hvor tilgængelig legepladsen bliver for et barn i kørestol, og på hvor varm overfladen bliver en solrig eftermiddag i juli. Her stiller vi de syv mest brugte typer op mod hinanden.
Sådan bestemmes kravet til faldunderlaget
Kravet kommer fra redskabet, ikke fra pladsen. Ved en fri faldhøjde over 60 cm skal der som udgangspunkt anvendes stødabsorberende underlag i faldrummet, og den frie faldhøjde må aldrig overstige 3 meter. Et kraftigere underlag gør ikke en højere konstruktion acceptabel – det er en øvre grænse, ikke et regnestykke.
Underlagets evne til at optage et fald måles efter DS/EN 1177, som arbejder med to grænseværdier: en HIC-værdi på 1.000 og en maksimal acceleration, gmax, på 200. Den kritiske faldhøjde er den laveste faldhøjde, hvor en af de to grænser nås. Resultatet skal som minimum svare til den frie faldhøjde på det redskab, der står ovenpå – redskab for redskab, ikke som et gennemsnit for hele anlægget. Det er derfor, ét underlag kan være tilstrækkeligt under en vippe og utilstrækkeligt under et klatretårn få meter væk.
| Underlagstype | Sådan dokumenteres den kritiske faldhøjde |
|---|---|
| Løst materiale (sand, grus, flis) | Standardtabellen i DS/EN 1176-1 arbejder typisk med 20 cm materialedybde op til 2 meter og 30 cm op til 3 meter. Hertil lægges 10 cm for forskydning, hvilket normalt giver 30 cm op til 2 meter og 40 cm op til 3 meter. Er materialet konkret prøvet efter DS/EN 1177, kan dokumentationen vise andet – dansk faldsand findes eksempelvis godkendt til 3 meter ved 30 cm. |
| Fastmonteret materiale (gummi, kunstgræs) | Den kritiske faldhøjde følger af producentens prøvningsrapport og afhænger af tykkelse og opbygning. Rapporten bør indgå i afleveringsmaterialet. |
De syv typer stillet op mod hinanden
Tabellen herunder samler de faldunderlag, der reelt bruges på danske legepladser. Vi har taget træflis og bark med, selvom vi ikke selv fører dem, fordi de er et reelt alternativ, og fordi en sammenligning uden dem ikke ville være retvisende.
Anlægsprisen er angivet som et relativt niveau frem for i kroner. Det er der en grund til: faldunderlag indgår næsten altid i et samlet tilbud sammen med redskaber, jordarbejde og montage, og en løsrevet kvadratmeterpris vil sjældent svare til det, projektet ender med. Bemærk også, at levetid betyder to forskellige ting i tabellen. Faste underlag har en egentlig levetid, hvorefter de skal udskiftes. Løse materialer har ikke en levetid, men et genopfyldningsinterval – de holder i princippet ved, så længe de bliver efterfyldt og løsnet, og holder op med at virke, hvis de ikke gør.
| Type | Anlægspris | Driftsomkostning | Levetid / genopfyldning | Tilgængelig med hjul | Typisk anvendelse |
|---|---|---|---|---|---|
| Faldsand | Lav | Høj – løsnes, efterfyldes og renses løbende | Ingen fast levetid. Udskiftes delvist eller helt, når materialet er blandet med jord og har mistet stødabsorbering | Nej | Sandkassezoner og lave til mellemhøje redskaber |
| Faldunderlagsgrus | Lav | Middel til høj – efterfyldes og løsnes | Ingen fast levetid. Efterfyldes løbende i faldrum, hvor materialet forskydes | Nej | Større faldrum hvor æstetikken tillader grus |
| Træflis eller bark | Lav | Høj – nedbrydes og skal efterfyldes | Efterfyldes typisk hvert 1-2 år, da organisk materiale nedbrydes | Nej | Naturlegepladser og skovmiljøer |
| Gummifliser og faldmåtter | Høj | Lav – enkeltfliser kan udskiftes ved skade | Ca. 10-15 år ved korrekt montering og vedligehold | Ja | Faldrum under enkeltredskaber og stier |
| Helstøbt gummi (EPDM) | Høj | Lav – kræver rensning ved alger i skygge | Ca. 10-15 år ved korrekt vedligehold | Ja | Sammenhængende flader og inkluderende anlæg |
| Kunstgræs | Middel til høj | Lav til middel – børstes og renses | Lang levetid, men afhænger af slidlag og belastning | Ja | Grønt udtryk med fast overflade. Kræver stødabsorberende lag under græsset |
| Hybridgræs | Middel | Middel – græsset skal passes | Følger græssets tilstand | Delvist | OBS: hybridgræs er jordsikring, ikke faldunderlag. Det har ingen selvstændig stødabsorbering og kan kun bruges under redskaber, der må stå på græs – eller sammen med separate faldbeskyttelsesplader |
Løst eller fast underlag – den beslutning der betyder mest
Reelt handler valget om ét spørgsmål: skal underlaget være løst eller fast? Alt andet er nuancer inden for de to grupper. Løse materialer som sand, grus og flis er billige at etablere og let at reparere, men de flytter sig. De bliver gravet op, sparket ud af faldrummet og komprimeret af brug, og derfor kræver de tilsyn og efterfyldning for at bevare den stødabsorbering, de er dokumenteret til.
Faste underlag som gummifliser, helstøbt gummi og kunstgræs koster mere at lægge, men de bliver liggende. Den store forskel viser sig på to områder, som ofte overses i budgetfasen: tilgængelighed og drift. Sand og flis bremser hjul, og en legeplads med løst underlag er i praksis svær at komme rundt på med kørestol, rollator eller barnevogn. Til gengæld bliver mørke gummioverflader varme i direkte sol og kan blive glatte af alger i skyggefulde områder, hvilket kræver professionel rensning med jævne mellemrum.
Tre spørgsmål der afgør valget
Når vi rådgiver om faldunderlag, er det som regel disse tre spørgsmål, der fører frem til svaret.
- Hvor højt kan der faldes? Er den frie faldhøjde under 60 cm, er kravet til stødabsorbering et andet, og der er langt større frihed i valget. Er der høje klatreredskaber, indsnævres feltet hurtigt.
- Skal alle børn kunne komme rundt? Er inklusion et mål – eller et krav i udbuddet – peger det entydigt mod et fast underlag i de områder, der skal kunne tilgås med hjul.
- Hvem passer anlægget om fem år? Er der en driftsafdeling med rutine og maskiner, er løst underlag håndterbart. Er det en institution uden fast personale til opgaven, bliver et fast underlag ofte billigere i praksis.
Totaløkonomi frem for kvadratmeterpris
Det billigste underlag at anlægge er ikke nødvendigvis det billigste at eje. Et løst underlag, der ikke bliver efterfyldt og løsnet, mister den stødabsorbering, det er dokumenteret til, og så er anlægget reelt ikke længere i overensstemmelse med normen. Omvendt er der ingen grund til at lægge helstøbt gummi under en vippe til vuggestuebørn, hvor faldsand rigeligt gør arbejdet.
Vores erfaring er, at de fleste anlæg ender med en kombination: fast underlag i de områder, der skal være tilgængelige eller har høje redskaber, og løst underlag i sandkassezoner og under lave redskaber. Det holder anlægsbudgettet nede uden at flytte problemet over i driftsbudgettet. Hos CADO fører vi faldsand, gummifliser, helstøbt gummi, kunstgræs, hybridgræs og græsmåtter, og vi rådgiver om, hvor det giver mening at bruge hvad.
Spørgsmål og svar om faldunderlag
Hvilket faldunderlag er billigst?
Løse materialer som faldsand, grus og flis har den laveste anlægspris, mens gummiløsninger ligger højest. Regner man ti år frem, vender billedet ofte, fordi løse underlag kræver løbende efterfyldning, løsning og rensning, mens faste underlag stort set passer sig selv. Det billigste at anlægge er derfor ikke nødvendigvis det billigste at eje. Den konkrete pris afhænger af areal, opbygning og faldhøjde og indgår i et samlet tilbud.
Hvilket faldunderlag er bedst for kørestolsbrugere?
Faste underlag – helstøbt gummi, gummifliser og kunstgræs. Sand, grus og flis bremser hjul og gør legepladsen svær at komme rundt på med kørestol, rollator eller barnevogn. Skal anlægget være inkluderende, bør de områder, der skal kunne tilgås, have fast underlag.
Hvor tykt skal et løst faldunderlag være?
Standardtabellen i DS/EN 1176-1 arbejder typisk med 20 cm materialedybde op til 2 meters faldhøjde og 30 cm op til 3 meter, og hertil lægges 10 cm, fordi løst materiale forskydes ved brug. I praksis giver det normalt 30 cm op til 2 meter og 40 cm op til 3 meter. Er materialet konkret prøvet efter DS/EN 1177, følges materialets egen dokumentation.
Bliver gummiunderlag for varmt om sommeren?
Mørke gummioverflader optager varme i direkte sol og kan blive markant varmere end omgivelserne på en solrig sommerdag. Lyse farver reducerer effekten, og skygge fra træer eller solsejl har stor betydning. Det er værd at tænke ind, hvis en stor sammenhængende flade skal ligge helt uden skygge.
Kan man kombinere flere typer faldunderlag?
Ja, og det er ofte den bedste løsning. De fleste anlæg ender med fast underlag i de områder, der skal være tilgængelige eller har høje redskaber, og løst underlag i sandkassezoner og under lave redskaber. Det holder anlægsbudgettet nede uden at flytte udgiften over i driften.
Hvor ofte skal et løst faldunderlag efterfyldes?
Det afhænger af belastningen, men et faldrum under en gynge eller rutsjebane tømmes hurtigere end resten af pladsen. Efterfyldning og løsning bør indgå i det løbende driftseftersyn, fordi underlaget mister sin dokumenterede stødabsorbering, hvis dybden falder.
Hvad sker der, hvis faldunderlaget ikke lever op til kravet?
Så er anlægget reelt ikke i overensstemmelse med den norm, bygningsreglementet henviser til. Det vil typisk blive bemærket ved et hovedeftersyn, og det kan få betydning i en skadesag. Ansvaret for at holde anlægget i forsvarlig stand ligger hos ejeren.
Kræver kunstgræs som faldunderlag et særligt underlag?
Kunstgræs fungerer som faldunderlag i kombination med et stødabsorberende lag under selve græsset. Den kritiske faldhøjde følger af den samlede opbygning og af producentens prøvningsrapport – ikke af græsset alene.
Er hybridgræs et faldunderlag?
Nej, ikke i sig selv. Hybridgræs kombinerer naturgræs med en forstærkende måtte og bruges til jordsikring og til at beskytte græsset mod slid. Det har ingen selvstændig stødabsorberende effekt og kan derfor kun bruges under redskaber, der må stå på græs, eller i kombination med separate faldbeskyttelsesplader. Det er en vigtig skelnen, fordi hybridgræs ofte optræder sammen med faldunderlag i produktoversigter.
Skal vi regne på jeres faldunderlag?
Har I et layout eller en liste over redskaber, kan vi regne kravet til faldunderlaget igennem og give et bud på både anlægspris og drift. Kontakt CADO.dk for en uforpligtende snak. Vi hjælper jer gerne hele vejen fra valg af underlag til færdigt anlæg med dokumentationen på plads.