Legepladser til skoler og institutioner – fra idé til færdigt anlæg

CADO leverer legepladser til institutioner i hele landet, fra enkelte redskaber i en børnehavehave til komplette skolegårde. Vi fører flere brands og er ikke bundet til ét sortiment, hvilket betyder, at anbefalingen kan tage udgangspunkt i jeres børn og jeres areal frem for i et bestemt katalog. Alle redskaber lever op til DS/EN 1176, og vi leverer både redskaber, faldunderlag og montage, så leverancen kan holdes samlet ét sted.

Det er sjældent aldersgrupperne i sig selv, der volder besvær – det er overgangene mellem dem. En skolegård skal rumme både indskoling og udskoling, og en integreret institution har vuggestuebørn og børnehavebørn på samme matrikel. Uden en bevidst zoneopdeling ender de mindste med at bruge redskaber, der ikke er tænkt til dem, og de største med at kede sig.

Vi arbejder med fire aldersspænd, som også går igen i vores sortiment. De skal ikke forstås som skarpe skel, men som en måde at fordele arealet på, så udfordringsniveauet passer, og så personalet har overblik over hele pladsen fra ét sted.

0-3 år: Lave redskaber, korte faldhøjder og meget sanseleg. Vuggestuebørn har brug for tryghed og genkendelighed frem for udfordring, og zonen bør ligge tæt på indgangen.

3-6 år: Klatring i mindre skala, gynger, sandleg og rollelegsmiljøer. Her begynder børnene at afprøve grænser, og redskaberne skal kunne bruges på flere niveauer.

6-12 år: Højere klatresystemer, svævebaner, balance og fart. Den mest slidstærke zone, fordi den bruges intensivt i alle frikvarterer.

12+ år: Ophold, bevægelse og aktiviteter der ikke ligner en legeplads. Udskolingen bruger sjældent klassiske redskaber, men bruger gerne multibaner, parkour og siddemiljøer.

Legepladser til institutioner er offentligt tilgængelige i standardernes forstand og skal derfor leve op til DS/EN 1176 for redskaber og DS/EN 1177 for stødabsorberende underlag. Kravene er skrevet ind i bygningsreglementets kapitel om legepladser, så de er ikke til forhandling – men de er heller ikke så uoverskuelige, som de kan virke.

To forhold er værd at kende, inden layoutet lægges fast. Ved en fri faldhøjde over 60 cm skal der som udgangspunkt være stødabsorberende underlag i faldrummet, og den frie faldhøjde må under ingen omstændigheder overstige 3 meter. Et kraftigere faldunderlag gør ikke en højere konstruktion acceptabel. Dertil kommer sikkerhedszonerne omkring hvert redskab, som skal holdes fri – og som i praksis ofte fylder mere end selve redskabet. Det er den enkeltfaktor, der oftest tvinger et layout om, når arealet er trangt.

Underlaget følger redskabet: Kravet til faldunderlaget bestemmes redskab for redskab ud fra den frie faldhøjde – ikke som et gennemsnit for hele pladsen.

Sikkerhedszoner koster areal: Zonerne omkring gynger og roterende redskaber er de mest pladskrævende. Regn dem med tidligt, så layoutet ikke skal laves om.

Dokumentationen følger med: Vi leverer prøvningsdokumentation for både redskaber og faldunderlag, så den ligger klar til det første eftersyn og til en eventuel skadesag.

Prisen afhænger af areal, redskaber og ikke mindst af faldunderlaget, som ofte fylder mere i budgettet, end man regner med. Vejledende ligger et mindre anlæg til en institution typisk i samme leje som et nærområdeanlæg, mens en samlet skolegård kan ligge betydeligt højere. Vi har samlet prisniveauerne og budgetfordelingen i en selvstændig gennemgang, som kan bruges som udgangspunkt for en bevillingsansøgning.

For institutioner er der desuden to muligheder, der ofte overses. Etapeopdeling gør det muligt at komme i gang inden for et mindre budget, forudsat at helhedsplanen ligger fast fra start, så faldunderlag og afvanding er tænkt igennem for det færdige anlæg. Og flere fonde støtter uderum i skoler og daginstitutioner – vi hjælper gerne med at beskrive projektet, så materialet kan indgå i en ansøgning.

Det er her institutionsprojekter adskiller sig mest fra andre anlæg. Et byggefelt med gravemaskiner og åbne huller kan ikke stå midt i en skolegård, mens der er børn på matriklen, og derfor skal anlægsarbejdet som regel ligge i en ferie. Sommerferien er det oplagte vindue, fordi den er lang nok til et helt anlæg, mens efterårs- og vinterferie typisk kun rækker til delarbejder.

Konsekvensen er, at tidsplanen skal regnes baglæns fra ferien – ikke fremad fra beslutningen. Der skal være tid til projektering, eventuelt udbud, produktion og levering, før montagen kan begynde, og produktionstiden på legeredskaber er sjældent kort. Skal anlægget stå klar til skolestart efter sommerferien, bør beslutningen som tommelfingerregel være truffet i det tidlige forår. Starter processen først hen på foråret, bliver sommerferien ofte for stram, og projektet skubbes et helt år.

Sommerferien er hovedvinduet: Den eneste periode der normalt rækker til et komplet anlæg med jordarbejde, faldunderlag og montage.

Regn tidsplanen baglæns: Produktion og levering skal være afsluttet, før ferien begynder. Det er dér, tidsplanen som regel bliver stram.

Frost stopper arbejdet: Jordarbejde og støbning kan ikke udføres i frostperioder, hvilket i praksis lukker vinterferien som anlægsvindue.

En institutionslegeplads slides hurtigere end de fleste andre anlæg, fordi den bruges dagligt af de samme børn året rundt. Det betyder ikke, at den holder kortere tid, men at eftersynet skal være reelt og ikke en formalitet. Ejeren har ansvaret for at holde anlægget i forsvarlig stand, og ansvaret kan ikke overdrages til leverandøren – men dokumentation og eftersyn kan lægges i en serviceaftale.

Følger man principperne i DS/EN 1176-7, arbejdes der med et løbende visuelt tilsyn, et driftseftersyn med et interval på typisk 1-3 måneder og et hovedeftersyn med højst omkring 12 måneders mellemrum udført af en kompetent person. Intervallerne fastsættes konkret efter brug, belastning, anlæggets alder og miljø – og en skolegård ligger i den travle ende af skalaen. Hos CADO tilbyder vi både legepladseftersyn og serviceaftaler, så dokumentationen holdes samlet og opdateret år for år.

Sikkerhedszonerne omkring legeredskaber er ofte det, der overrasker mest, når et layout skal lægges. En gynge fylder ikke meget i sig selv, men kræver et frit areal både foran og bagved, fordi zonen følger svingretningen. Det er derfor, gynger som regel placeres i kanten af en legeplads og ikke midt i det hele – ikke af æstetiske hensyn, men fordi de ellers spiser arealet omkring sig. Samme logik gælder karruseller og andre redskaber med tvungen bevægelse. Når et layout skal presses ned på et lille areal, er det næsten altid dér, kabalen går op eller ikke går op.